lørdag den 15. september 2012

Æggehvide muffins


Disse æggehvide muffins er super lækre og lette at lave. Jeg spiser stort set aldrig blommen i ægget, fordi det ikke er særlig sundt og det er blommen der feder og giver et højt kolesterol. De er rigtig gode til morgenmad, frokost eller som et lille mellemmåltid. Jeg elsker dem!
Dem på billedet er med bulgur og spinat. Bulguren gør at de mætter rigtig meget.

Det skal du bruge:
  • 4 æg
  • to ''knolde'' frossen spinat
  • 4 spiseskefulde bulgur (kogt)
  • ½ dl mælk
  • salt og peber, evt. paprika eller chili.
Sådan gør du:
  • del æggene i en skål, du skal skal kun bruge blommen fra 1 æg (eller slet ingen).
  • bland mælk og salt & peber i (evt. andre krydderier).
  • Skyl de frosne ''knolde'' af spinat under rindende vand og hak dem på et spækbræt, bland derefter i æggemassen.
  • Bland bulguren i massen.
  • Bages ved 175 grader i 20-30 minutter i muffin forme. (Papirsforme er ikke gode, brug evt. siliconeforme).
Og vupti, så har du lækre, sunde, mættende æggehvide muffins. Spis dem sammen med lidt grønt eller en halv skive rugbrød :)

- du kan sagtens blande andre ting i æggemassen, kun fantasien sætter grænser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar